Hvad er marketing automation, og hvordan fungerer det?

Læsetid: ( Antal ord: )

Hvad er marketing automation, og hvordan fungerer det?

Magnus

Bredt kenskab til marketing og salg hvor han til dagligt arbejder med at drive kunder gennem marketing....

Marketing automation handler om at automatisere dele af marketing-arbejdet gennem software. Det giver f.eks. mulighed for at sende marketing e-mails til dine kunder – helt automatisk. I denne artikel kan du blive klogere på marketing automation Vi kommer igennem følgende:

  • Hvad er marketing automation?
  • Hvordan fungerer marketing automation?
  • Hvorfor skal jeg bruge marketing automation?
  • Hvordan kommer jeg i gang med marketing automation?
  • Se jeres potentiale med marketing automation

Hvad er marketing automation?

Marketing automation refererer til at bruge et stykke software til at udføre små såvel som store opgaver i din markedsføringsproces. Det kendes typisk ved at man automatisere e-mails til personer, hvis de har udfyldt en formular på jeres hjemmeside, eller hvis de har skrevet sig op til et webinar.

Helt basalt handler marketing automation om at fjerne opgaven om f.eks. at sende en mail fra dit bord og få en softwareløsning – f.eks. et CRM system – til at gøre det automatisk.

Som du måske kan forestille dig, er marketing automation et kraftfuldt værktøj, der kan spare dig værdifuld tid. Nogle af de ting, som marketing automation ofte bruges til, er blandt andet:

  • Mails baseret på handlinger
  • Opfølgningsmails
  • E-mailpåmindelser inden møder
  • Mails efter download af content (whitepaper, webinar m.m.)
  • Nyhedsbrev
  • Retargeting ads

Dette er blot nogle få eksempler på, hvad man kan gøre med marketing automation – især inden for B2B marketing. Med værktøjer såsom HubSpot er det muligt at automatisere mange flere opgaver inden for marketing.

Når marketing automation anvendes korrekt, muliggør det skalerbarhed i jeres kommunikation, forbedrede kunderelationer og øget personalisering. Det er dog vigtigt at huske på med automatiseringer kommer der udfordringer såsom, har I styr på jeres workflows (automatiseringer), har I styr på man ikke får flere mails ad gangen og er indholdet relevant eller for generaliserende?

Så når alt kommer til alt handler marketing automation om at fjerne opgaven om at f.eks. sende en mail fra dit bord og få jeres CRM system, f.eks. HubSpot eller andet værktøj til at gøre det automatisk.

En illustration der viser hvor marketing automations kan virke

Hvordan fungerer marketing automation?

Et marketing automation-system automatiserer marketingaktiviteter gennem et koncept, der hedder “workflows”. Et workflow består af forskellige stykker content, som potentielle kunder får tilsendt, når de foretager handlinger på jeres hjemmeside.

Når en kunde f.eks. downloader en e-bog, sættes workflowet i gang, og kunden får automatisk tilsendt det relevante indhold – f.eks. en “Mange tak”-mail samt nogle forslag til blogindlæg om samme emne.

Hvis kunden reagerer positivt på indholdet, fortsætter systemet med at sende lignende relevant indhold til kunden. Systemet kan også fortælle dig, hvad dine potentielle kunder interesserer sig for, og hvor langt de er i købsprocessen. Det hjælper med at sikre, at jeres potentielle kunder ikke bliver sendt en masse irrelevante og irriterende henvendelser fra jer, som kan koste jer konverteringer.

At bruge marketing automation effektivt kræver derfor, at I opbygger gode, strategiske workflows med indhold af højeste kvalitet. Når det er gjort, kan systemet klare det tidskrævende arbejde med at sende mails, monitorere leads og sende personaliseret indhold til potentielle kunder.

Hvorfor skal jeg bruge marketing automation?

Marketing automation er et afgørende redskab, der kan løfte din markedsføring til nye højder. Sidder du i en virksomhed med en mailliste, gated content på hjemmesiden eller en stor kundebase, kan I nemt blive overvældet af manuelt arbejde – og her bør marketing automation være en integreret del af jeres marketingstrategi. Nedenfor kan du se nogle af fordelene ved at arbejde med marketing automation:

Skalerbarhed og effektivitet

Med marketing automation kan du optimere jeres tid ved at øge effektiviteten og skalerbarheden. Det giver jer en mere effektiv måde at håndtere store kontakter på, samtidig med at du kan sikre kontinuerlig og personaliseret kommunikation med dine kunder –  så længe du har styr på dine data.

Øget skalerbarhed og effektivitet giver jer flere fordele som f.eks.:

  • Øget produktivitet gennem automatisering af gentagne marketingopgaver
  • Evnen til at skalere dine marketingindsatser uden at øge arbejdsbyrden eller omkostningerne
  • Forbedret evne til at behandle og analysere store datamængder
  • Muligheden for at vedligeholde personlig og relevant kommunikation med kunder på flere forskellige platforme

Etablering af effektive salgstragte, der automatisk guider potentielle kunder gennem købsprocessen

Forbedret lead management

Gennem marketing automation skabes der en effektiv strategi for lead management eller lead nurturing, som er med til at opvarme leads til salg eller mindske churn rate og øge kundetilfredsheden – som led i jeres leadgenerering.

Det kommer også med en række andre fordele – bl.a.:

  • Automatiseret identifikation af potentielle kunder
  • Handlinger udføres baseret på forudbestemte regler
  • Effektiviseret lead management
  • Skabelse af stærkere leads

Øget personalisering af kundeoplevelsen

Med marketing automation kan du tilbyde højere grad af personalisering til dine kunder. Det gør det muligt at skræddersy budskaber baseret på kundens adfærd, præferencer og tidligere køb.

Marketing automation forbedrer kundeoplevelsen ved at sikre, at I leverer relevant og personligt indhold i det rette øjeblik. Dette fører til en mere skræddersyet og engagerende kundeinteraktion.

Det kan måske lyde lidt mærkeligt, at automatisering fører til mere personalisering, men det gør det. Dette er grundet den simple årsag, at hvis man sidder i en stor virksomhed med mange kontakter, så har man ikke tid til at administrere hver kunde/lead, hver gang de foretager en handling – men det kan marketing automation.

Ligeledes er det (næsten) et krav til de fleste virksomheder, at de har styr på deres data – og det gør det også muligt at tilføje variabler, så hver mail opfattes som personlig af modtageren.

Bedre måling af resultater

Marketing automation er en afgørende faktor for at lave en præcis marketinganalyse af jeres arbejde. Med marketing automation bliver det muligt at definere hvilke tiltag, der skaber hvilken effekt, fordi tiltagene kan skaleres, og den samme handling udføres gentagne gange. På den måde kan I kvantificere.

Forestil dig, hvor svært det ville være at vurdere jeres e-mail flows, hvis hver mail var skræddersyet af den enkelte medarbejder. Her ville man kunne finde frem til den medarbejder, der leverer de bedste mails, men ikke den bedste e-mail – hvilket er formålet.

Brug af marketing automation kan derfor markant forbedre effektmålingen. Rapportering og analyse er også lettere at forstå og fortolke med, fordi det visualiserer komplekse data i overskuelige formater. Det giver dig klarere indsigt i, hvad der virker, og hvad der skal justeres i deres marketingindsats.Læs om Dashboard til måling af resultater

Styrkede kundeforhold og kundetilfredshed

Som nævnt muliggør marketing automation et højt niveau af personalisering, og det kan hjælpe med at øge kundetilfredsheden og sikre gode kunderelationer.

Marketing automation kan også hjælpe med at opbygge dybere og stærkere kundeforhold, da I kan interagere mere med kunderne. Det er blot vigtigt at sikre, at I ikke bruger det for meget, da det i så fald kan have den modsatte effekt.

Hvordan kommer jeg i gang med marketing automation?

For at komme i gang med marketing automation, er det første skridt typisk at bruge e-mail marketing i jeres markedsføringsstrategi. Derefter skal du vælge det rigtige værktøj til din e-mail marketing. Ved at integrere et CRM-system kan du strømline og automatisere en stor del af dine salgs- og marketingprocesser.

Integrering af marketing automation i jeres marketing kræver en trin-for-trin-tilgang. Begynd med at identificere de e-mail flows, som kan automatiseres, vælg et passende system, træn dit team og rul systemet ud gradvist for at sikre en glat overgang og optimale resultater.

Læs vores guide til HubSpot og Marketing Automation – et match skabt i himlen.

Brug et CRM system

CRM-systemer kombineret med marketing automation danner en kraftfuld duo. De samler og segmenterer kundedata, hvilket muliggør mere præcise og personaliserede marketingkampagner.

Der er stor værdi i kombinationen af CRM og marketing automation. Denne kombination vkan hjælpe virksomheder med at forstå deres kunders adfærd, engagement og præferencer, hvilket giver mulighed for at optimalisere kunderejser og salgscyklusser.

Læs vores guide til “De 10 bedste CRM systemer

Konklusion

Marketing Automation er en nøglekomponent for enhver virksomhed, der er fokuseret på at optimere deres marketing- og salgsprocesser. Nu er det tid til at handle og begynde din rejse mod succes.

  • Optimering af processer med CRM-systemer
  • Skalér din virksomhed med effektiv brug af marketing automation
  • Forbedring af kundeoplevelsen ved hjælp af personalisering
  • Styrkelse af kundeforhold og kundetilfredshed
  • Få en konkurrencemæssig fordel på markedet med marketing automation

Se jeres potentiale med marketing automation

Hos Radiant har vi hjulpet mere end 100 virksomheder med at opsætte HubSpot. Det betyder også, at vi har hjulpet rigtig mange med marketing automation.

På denne baggrund har vi udviklet best practices inden for marketing automation og giver gerne en uforpligtende introduktion til, hvordan det kan være med til at understøtte jeres vækst.

Har du nogle spørgsmål, eller vil du høre hvordan Radiant kan hjælpe dig?

Lad os skabe fundamentet for I kan vækste effektiv.

Lignende webinarer

Måske er du også interesseret i…