Salgsdashboards er næsten helt elementært for alle virksomheder. For at finde ud af om du har brug for et salgsdashboard kigger vi I denne artikel følgende:
- Hvad er et salgsdashboard?
- Hvad indeholder et salgsdashboard?
- Fordele ved et salgsdashboard
- Hvilket salgsdashboard bør du vælge?
- Faktorer at overveje ved valg af salgsdashboard
Hvad er et salgsdashboard?
Et salgsdashboard er et værktøj, der bruges til at visualisere og overvåge salgsdata. Det er en grafisk repræsentation af key performance indicators (KPI’er). Fomålet er, at give teams og ledere et hurtigt overblik over status på mål og salgsanalyser. Dashboards gør det muligt for brugerne at spore vigtige metrics i realtid og træffe datadrevne beslutninger. Salgsdashboards er især brugt inden for B2B salg, da det typisk er i B2B virksomheder man har et større salgsteam.
Hvad indeholder et salgsdashboard?
Et typisk salgsdashboard skal som beskrevet vise KPI for salgsindsatsen. Hvilke KPI’er dashboardet helt præcist skal vise kan afhænge af flere ting såsom hvor lang en salgsprocess I har, fokus for salgsindsatsen – helt generelt ser vi mange har et salgsdashboard, der indeholder følgende:
- Salgstal: Samlet salg, salg pr. region, salg pr. produkt, salg pr. medarbejder.
- Salgsmål og KPI’er: Procent opnåelse af mål, pipeline status og forecasting.
- Toppræsterende produkter eller medarbejdere: Viser produkter eller salgspersoner, der klarer sig bedst.
- Kunder og leads: Nye leads, konverteringsrate, kundetilfredshed, kundens livstidsværdi.
- Geografiske data: Salg fordelt på regioner eller lande.
- Markedsføringsdata: Effektiviteten af markedsføringskampagner, ROI på marketingaktiviteter.
- Tilbudsstatus: Antal åbne tilbud, lukkede tilbud og forventet antal tilbud lukket.
- Feedback og kundeanmeldelser: Kundeanmeldelser og -feedback, net promoter score (NPS).
Ovenstående KPI’er på jeres salgsdashboard kan være med til at skabe en motiverende kultur, der arbejder imod at vækste virksomheden.
Fordele ved et salgsdashboard
Et dashboard har mange åbenlyse fordele f.eks. den motivation det giver teamet at kunne se status og fejre sejrer så snart kunder lukkes. Udover disse fordele kommer salgsdashboards også med følgende fordele:
- Real-time overvågning: Mulighed for at spore salgsprestationer i realtid, hvilket hjælper med at træffe hurtige beslutninger.
- Større gennemsigtighed: Giver et klart overblik over KPI’er, hvilket hjælper med at identificere styrker og svagheder i salgsprocessen.
- Effektiv rapportering: Automatiserer rapporteringsprocesser, sparer tid og reducerer fejl sammenlignet med manuelle rapporter.
- Datadrevne beslutninger: Hjælper ledere med at basere deres beslutninger på data i stedet for antagelser og fornemmelser.
- Tracking af mål: Gør det nemt at spore, om salgsmål bliver opnået.
- Øget produktivitet: Ved at visualisere vigtige data kan sælgere og ledere hurtigt se, hvor de skal fokusere deres indsats.
- Forbedret salgsstrategi: Giver indsigt i salgstendenser og effektiviteten af forskellige strategier, hvilket hjælper med at finjustere og forbedre salgsstrategier.
- Motivation og øjeblikkelig fejring: Kan fungere som et motiverende værktøj ved at vise individuelle og team præstationer i forhold til mål og kvoter.
Et godt designet salgsdashboard er derfor et uvurderligt værktøj for enhver salgsorganisation, der ønsker at optimere deres præstationer og opnå bedre resultater.
Hvilket salgsdashboard bør du vælge?
Valget af et salgsdashboard afhænger af flere faktorer, herunder jeres størrelse, behov, budget og eksisterende tech-stack. Her er nogle populære muligheder:
- Dit CRM dashboard: Det kan være det oplagte valg, at vælge dit CRM system som salgsdashboard, da det henter dataen direkte fra samme system, det nemt og effektivt. Mange CRM systemer er desginet til at give en rapport på blandt andet salgsstatus og salgsindsatsen – ligesom HubSpot f.eks. har HubSpot Sales Hub.
- Plecto: Plecto er en dansk virksomhed der specialiserer sig i at levere dashboards blandt andet til salg. Du kan med Plecto få vist salgsindsatser og status i realtid og fejre vundne deals eller møder booket på en effektiv måde så performance kulturen vokser. Plecto er nemt og brugervenligt, at sætte op – du kan læse mere om Plecto her.
Features du skal overveje når du vælger et salgsdashboard
Når du skal overveje et salgsdashboard skal er der flere ting I skal overvej for at det bliver en succes. Nedenfor har vi samlet noget, af de overvejelser I bør lave / de kriterier i skal sikre jer jeres salgsdashboard opfylder:
- Integration: Sørg for, at dashboardet kan integrere med dine eksisterende systemer og værktøjer.
- Brugervenlighed: Det skal være nemt at bruge og tilpasse til dine specifikke behov.
- Skalerbarhed: Vælg en løsning, der kan vokse med din virksomhed.
- Pris: Overvej både startomkostninger og løbende omkostninger.
- Support og træning: Kontroller, at der er tilgængelig support og træning for at hjælpe dig med at få mest muligt ud af værktøjet.
- Funktioner: Overvej hvilke specifikke funktioner der er vigtigst for din virksomhed, såsom rapportering, visualiseringer, realtid dataopdateringer, osv.