Skræddersy din salgsproces med det rette CRM-system

Joakim Steenfos

21 Jun, 2021

Et effektivt CRM-system kan styrke salgsprocessen på mange niveauer, men det kræver, at du vælger den rette løsning til netop din virksomhed. 

Der kommer et tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt at have et fuldkomment overblik over kundedatabasen, hvis den opbevares i regneark og diverse dokumenter. Vil du styrke salgsprocessen og sikre dig, at salg arbejder med de varme leads først? 

Så har du brug for et godt CRM-system.

Der findes mange muligheder og teknologier at vælge imellem, og der er mange overvejelser at gøre, inden du vælger din løsning. Med det rette CRM-system kan du nemlig:

  • skabe overblik over alle interaktioner med kunderne
  • Integrere og målrette dine salgs- og marketingaktiviteter
  • fastholde stærke relationer til eksisterende kunder
  • forbedre kommunikationen mellem salg og marketing
  • finde og fastholde nye kunder.

Hos Radiant har vi en klar favorit, når det kommer til CRM-systemer. Men inden vi fortæller nærmere om det, får du en liste med 3 ting, du bør overveje, når du skal vælge CRM-system.

 

LÆS OGSÅ: B2B segmentering – forstå dine kunder, og sælg mere

CRM-systemet skal løse dine udfordringer

Der findes en lang række CRM-systemer derude, og det kan være svært at vurdere, hvilken software der bedst løser dine behov. Og ikke bare det – du skal også finde en løsning, der matcher dit budget og ønsker for fremtiden. Det er fristende at afprøve funktioner og evaluere forskellige leverandører på baggrund heraf, men det er ikke den bedste fremgangsmåde. 

Inden du går i gang med at teste og afprøve CRM-systemer, kan du med i stedet stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvilke salgs- og marketingprocesser er mest ineffektive, og hvad ønsker vi at forbedre?
  • Hvilke salgs- og marketingprocesser er endnu ikke integreret i vores arbejde, og ønsker vi at tilføje dem?
  • Hvor mange af virksomhedens medarbejdere kommer til at bruge CRM-systemet?
  • Bruger vi andet software, som skal kunne integreres med CRM-systemet?

Når du tager udgangspunkt i virksomhedens unikke behov, bliver det lettere at indskrænke de faktorer, du ikke vil gå på kompromis med, når det rette CRM-system skal findes.

3 tips til at vælge CRM-system

Neden for har vi listet 3 områder, du med fordel kan overveje, inden du vælger CRM-system. Efterfølgende slutter vi af med at afsløre, hvilket system der er vores absolutte favorit – måske er det også den rigtige løsning for dig.

1) Kend dit behov – nu og i fremtiden

De behov du har i dag, er ikke nødvendigvis de samme om to år. Derfor er det vigtigt, at du vælger et CRM-system, som ikke er fastlåst på bestemte funktioner. Du har brug for en fleksibel og skalerbar løsning, der kan følge dig og virksomhedens vækst.

Samtidig kan du overveje, om alle medarbejdere har brug for alle funktioner, eller om det skal være muligt at tilpasse for den enkelte afdeling.

2) Integration til marketingindsatsen og andre systemer

Formålet med et CRM-system er at strømline både marketing- og salgsprocesserne. Derfor nytter det ikke, at du vælger et CRM-system, som ikke kan integreres med de systemer, du bruger i forvejen. Gør du det, bliver det besværligt – og er det besværligt, bliver det ikke brugt. CRM systemet skal integreres til marketingindsatsen A-Z: fra website, til SoMe, til annoncering, nyhedsbreve, e-mails, calling. 

Såvel som systemer i andre dele af værdikæden. Det kan være Office 365, ERP-systemer, økonomi- eller HR-software, din hjemmeside eller lignende, som systemet skal kunne tale sammen med.

3) Support og træning af medarbejdere

Uanset hvor godt et CRM-system du vælger, får du ikke det optimale udbytte, hvis det ikke konfigureres korrekt. Eller hvis dine medarbejdere ikke forstår at udnytte funktionerne.

Overvej derfor at vælge et CRM-system, der tilbyder support. Måske endda en ekstern partner som kan uddanne brugerne og hjælpe med at implementere de nye processer.

HubSpot som CRM-system i Salg som en Service

Det er ingen hemmelighed, at HubSpot er vores absolutte favoritværktøj, når vi hjælper vores kunder med at systematisere og effektuere deres B2B-salg. Radiant er nemlig HubSpot Partner – og anvender desuden bl.a. HubSpot i vores Salg som en Service. 

HubSpot er en effektiv marketing automation-platform, der giver mulighed for at udføre, styre og måle på en lang række salgsaktiviteter. En alt-i-en platform der fungerer intuitivt, og som på mange områder letter salgsarbejdet i langt de fleste virksomheder – og så er det et CRM-system, der integrerer med næsten alt.

Måske er HubSpot også den rette løsning for dig? Alternativt håber vi, at vores tre tips kan hjælpe dig med at finde det system, der er.

LÆS OGSÅ: Hvad er HubSpot – og kan systemet øge dit B2B salg?

 

Do you have questions or do you want to learn more about how Radiant can help you?

Contact us today and let’s talk about how you can reach your potential for growth.

Does the 2022 budget match your sales pipeline?

Let us show you how to get started with performance dashboards and real-time reporting.

  • Increase sales
  • Better overview
  • Less administration
  • Boost motivation
Relaterede artikler

You might also be interested in…