Hvad er HubSpot – og kan systemet øge dit B2B salg?

Joakim Steenfos

13 Apr, 2021

HubSpot er en digital platform, der integrerer marketing, salg og kundeservice, så du kan tilpasse processerne til den moderne købsrejse.

Har du læst artiklen ”B2B: Købsprocessen (og dermed salgsprocessen) har ændret sig – kan du følge med?”, så ved du, at fremtidens salg ikke længere hviler på sælgerens skuldre alene. Det er en fælles opgave mellem salg og marketing, og netop her kommer HubSpot til sin ret.

HubSpot integrerer marketing, salg og kundeservice og tillader brugerne at arbejde datadrevet på en fælles platform. Med integrationen mellem de forskellige services tager HubSpot højde for den moderne købsrejse og fordrer en fælles indsats på tværs af afdelinger – og det er alt andet lige den eneste rigtige måde at sælge på i dag.

HubSpot – én kerne, tre hubs

Omdrejningspunktet i HubSpot er det gratis CRM-system, der kan rumme alle nuværende og potentielle kunders kontaktinformationer. Derudover kan du tilføje en eller flere af de såkaldte hubs alt efter, hvad der passer til din forretning:

  • Marketing Hub
  • Service Hub
  • Sales Hub

Sidst men ikke mindst findes der – hvis man ønsker at samle alt på ét sted – HubSpot CMS, der er et enkelt og brugervenligt CMS-system, der kan huse virksomhedens website.

Arbejder du med B2B-salg, er Sales hub naturligvis ikke til at komme udenom. Vil du optimere alle dele af salgsprocessen og følge de potentielle kunder på deres købsrejse, kan du med fordel også overveje Marketing Hub og eventuelt Service Hub. Uanset hvad giver de enkelte hubs dig mulighed for at arbejde smartere og mere effektivt med salg.

Integrationen er din fordel

Det helt store aktiv ved et system som HubSpot er, at de forskellige hubs er fuldt integreret og samarbejder på tværs. Det betyder, at du har det fulde overblik over dine kontakters færden – uanset om de kommer fra marketing, salg eller kundeservice, og du kan følge deres skridt fra de besøger websitet første gang, til de har handlet og efterfølgende været i kontakt med kundeservice.

Hubspot samler det hele – det har vi god erfaring med som HubSpot partner 

Med det hele samlet under ét tag kan du møde kunden der, hvor vedkommende er. Du kan følge købsrejsen fra start til slut, og du kan se, hvilke tiltag og aktiviteter der fungerer og skaber det salg, der i sidste ende giver plus på bundlinjen.

Svaret på om lige præcis du kan øge dit B2B-salg med HubSpot kræver udarbejdelse af en business case. Men griber du salgsprocessen rigtigt an, og bruger du de funktioner, platformen tilbyder, er sandsynligheden for et øget salg stor.

Egner din forretning sig til HubSpot?

Som landets mest erfarne og certificeret HubSpot partnere, så skal der ikke være tvivl om, at HubSpot er blandt vores absolutte favoritværktøjer, når vi hjælper vores kunder med at systematisere og effektuere deres B2B-salg. Vi har endda HubSpot i vores eget koncept: Salg som en Service, hvor det systemet udgør kernen – både til CRM og Marketing Automation. Når det er sagt, er det ikke alle virksomheder, der kan opnå så stort et udbytte af systemet, at investeringen kan svare sig.

Vil du vide, om HubSpot er noget for dig, kan du stille dig selv nedenstående spørgsmål – jo flere du kan svare ja på, des større sandsynlighed for et godt match mellem dig og HubSpot:

  • Har du brug for digitale salgsaktiviteter og for at måle på resultaterne?
  • Har du brug for at automatisere kommunikationen til potentielle og eksisterende kunder?
  • Har du svært ved at udpege varme leads til jeres salg?
  • Har du svært ved at danne sig det fulde overblik over varme og kolde leads? ·Har du brug for et system, der kan effektivisere kommunikationen med kunderne?
  • Har du brug for mere viden om kundens forudgående købsrejse? ·Har du brug for at kende til – og deraf lukrere på – jeres kunders tilfredshed og loyalitet?

Derudover er der fire faktorer, der kendetegner virksomheder, som med fordel kan gøre brug af HubSpot i forbindelse med B2B-salg – nemlig:

  • Høj Customer Lifetime Value
  • Salg af komplekse produkter eller services
  • Flere salgs- og marketingkanaler
  • Ambitioner om vækst og skalerbarhed

Kan du nikke genkendende til ovenstående?

Kan du nikke genkendende til ovenstående, vil HubSpot med stor sandsynlighed have en positiv indflydelse på hele salgsprocessen i din virksomhed og ikke mindst på salg.

Har du spørgsmål eller ønsker at høre nærmere om hvordan vi kan hjælpe jer?

Kontakt os i dag og lad os tage en uforpligtende snak om jeres muligheder.

Stemmer 2021 budget overens med jeres salgs-pipeline?

Sådan kommer du i gang med performance dashboards og realtidsrapportering.

  • Mere salg
  • Bedre overblik
  • Mindre administration
  • Øget motivation
Relaterede artikler

Du kunne også være interesseret i…