Få styr på din pipeline med HubSpot

Joakim Steenfos

4 May, 2021

Har du styr på din pipeline for de næste måneder, eller drømmer du om et redskab, der kan strømline salgsarbejdet og optimere kundekontakten? Så er HubSpot den helt rigtige løsning.

Salgsprocessen tager tid, og hvis du vil holde dampen oppe på dine indtægter, er det essentielt med en kontinuerlig tilgang af salg – og det kræver styring. Pipelinestyring. I al sin enkelthed handler det om hele tiden at tilføre ordrer og projekter samt skabe overblik over sælgernes opgaver, så ressourcerne udnyttes optimalt. Alternativet er, at salget i perioder hober sig op, mens du i andre perioder kan opleve stilhed i salgspipelinen, og ingen af delene er optimalt for driften. 

Med et effektivt CRM-system kan du få kontrol over din pipeline, og hos Radiant anbefaler vi til enhver tid HubSpot. HubSpot Sales Hub er skabt til at lette salgsarbejdet og skabe overblik over virksomhedens samlede pipeline, og jo mere kontrol du har over din salgspipeline, jo større er chancen for at lukke salg i en kontinuerlig strøm.

 

LÆS OGSÅ: Hvad er HubSpot – og kan systemet øge dit B2B salg?

 

Hvorfor er pipelinestyring vigtigt?

Det skal ikke være en hemmelighed, at effektiv pipelinestyring kan være en svær disciplin at lære, men det er alle anstrengelserne værd. Når du mestrer teknikken, kan du skabe overblik over virksomhedens salgsaktiviteter, lave præcise estimater af omsætningen og se, hvor der skal justeres, hvis budgettet ikke stemmer overens med salgspipelinen.

Med et CRM-system som HubSpot Sales Hub samler du alle oplysninger om virksomhedens salgsaktiviteter på ét sted. Du kan sætte mål for alle stadier af salgsarbejdet, følge med i den enkelte sælgers proces og ikke mindst skabe overblik over kundens købsrejse, så I kan følge op på det helt rigtige tidspunkt.

 

3 fordele ved HubSpot som værktøj til pipelinestyring

1) Automatisering af dit pipelineflow

Med HubSpot Sales Hub kan du opsætte kriterier, der definerer, hvad der er et lead, hvor stor sandsynligheden er for at konvertere til et salg og hvordan det er aktuelt at følge op på de respektive kunder.

Du kan med andre ord definere jeres best practice for salg, hvorefter de enkelte trin kan implementeres i HubSpot, så systemet automatisk opretter aktiviteter og notificerer sælgerne.

2) Mere enkel pipelineadministration

Arbejder salgsteamet stadig manuelt med pipelinestyring, eller kan du huske, hvor lang tid det tog at udarbejde salgsestimater i forskellige systemer og Excel-ark?

Med HubSpot Sales Hub er den tid for længst passé. Det automatiserede pipelineflow letter administrationen for både medarbejdere og ledere, og samtidig får I mulighed for at arbejde systematisk og ensartet med alle kunderelationer.

3) Gennemsigtighed og realtidsrapportering

Når alle aktiviteter samles på ét sted, bliver det ikke bare lettere at administrere – det skaber også fuld gennemsigtighed i forhold til at nå de mål, der er sat. Både det samlede mål, men også specifikke mål på produkter, kunder og sælgere.

Holder du din salgspipeline kontinuerligt opdateret, har du altid et retvisende billede af, hvor I står i forhold til budgettet. På den måde kan du prioritere salgsaktiviteterne og bruge tiden der, hvor udbyttet er størst.

 

LÆS OGSÅ: B2B og marketing automation – hvorfor er det en god idé?

 

En integreret del af kulturen

Vil du have succes med pipelinestyring, skal konceptet indarbejdes som en fast del af kulturen i salgsafdelingen. Springer man over, hvor gærdet er lavest, eller er der enkelte sælgere, der ikke udnytter systemet optimalt, falder fordelene til jorden. Det bliver umuligt at sikre det jævne flow af lukkede salg og dermed svært at holde overblik over salgsmål og deadlines.

Pipelinestyring skal gøres til en vane; alle leads og tilbud skal oprettes i systemet, og de rette personer skal tilknyttes. Tilføj forventede mål for omsætning, en estimeret ordredato og følg kontinuerligt op på, hvor langt kunden og sælgeren er i processen.

Har du spørgsmål eller ønsker at høre nærmere om hvordan vi kan hjælpe jer?

Kontakt os i dag og lad os tage en uforpligtende snak om jeres muligheder.

Stemmer 2021 budget overens med jeres salgs-pipeline?

Sådan kommer du i gang med performance dashboards og realtidsrapportering.

  • Mere salg
  • Bedre overblik
  • Mindre administration
  • Øget motivation
Relaterede artikler

Du kunne også være interesseret i…